Finanskrisen kradser i øjeblikket og det mærker man også hos THQ, der i øjeblikket fyrer en del af deres medarbejdere. Senest er det gået ud over Volition, holdet bag de to Saint's Row-spil samt det kommende Red Faction Guerilla.
THQ meddeler at de har fyret 86 medarbejdere. 47 af disse var godt nok kun ansat på en kontrakt, der så ikke forlænges, men de resterende 39 mennesker, er en del af Volitions normale hold af udviklere. THQ kan endvidere fortælle, at man har fyret medarbejderne med en frist på 60 dage, og at firmaet vil forsøge at formidle nye arbejdspladser til medarbejderne andre steder i spilbranchen.