Sonic-filmen er officielt blevet forsinket til næste år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-27

For nylig fremviste instruktør Jeff Fowler den første trailer fra hans kommende film, nemlig en filmatisering af karakteren Sonic the Hedgehogs mange eventyr. Præcis som mange havde frygtet var den mere realistiske fortolkning af karakterens udseende dog... ja, kontroversielt er måske den pæneste måde at sige det på.

Efter en betragtelig mængde negativ feedback afslørede Fowler så, at de faktisk ville redesigne karakteren, som ikke er nogen lille opgave. Og nu lader det til at have fået konsekvenser for premieredato.

Jeff Fowler har afsløret via Twitter, at filmen nu har en ny dato, for at sikre at de grafiske designere der har fået ekstra arbejde ikke får det alt for hårdt.

"Taking a little more time to make Sonic just right.

#novfxartistswereharmedinthemakingofthismovie"

Den nye dato hedder d. 14 februar, og som du kan se på det tilhørende billede så kan man allerede se at den nye Sonic har handske på i stedet for bare at have hvid pels.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage