Samsung har allerede lanceret S10-serien tidligere på året, som lader til at have imponeret mange, og de vil naturligvis også lancere den allerede afslørede A-serie her til sommer efterfulgt af Galaxy Fold, når den nu engang er klar.
Desuden forventes det også at de følger op med afsløringen af Note 10 senere på året, men skal man tro én insider, så har de faktisk gemt det aller bedste til sidst. Insideren Ice universe har nemlig lagt en besked ud på Twitter, hvor han/hun påstår at Samsung har gemt årets mest kreative lancering til sidst.
"Believe me, the most creative Samsung smartphone in the second half of 2019 is not Fold or Note10, you just have to wait, don't ask me more."
Den pågældende insider er kendt for at sidde med korrekt information om kommende lanceringer i branchen. Spørgsmålet er så bare præcis hvordan telefonen er kreativ. Hvad gætter du på?