Spiludvalget til PSP eksploderede i kølvandet på udgivelsen af den håndholdte konsol, men siden hen er det gået mere eller mindre i stå. I dag er det ikke usædvanligt at kunne samle UMD-film op til 49 kroner eller forholdsvis nye spil til et sted mellem 99-199 kroner. Ikke engang Sony selv har forfærdelig mange spil under udvikling til formatet.
Sony har tidligere talt uden om, når det kommer til det smalle udvalg af spil til formatet og salget af spil til formatet, men da Gamesindustry.biz forleden fik en snak med Sonys senior chef i England, Irland og de nordiske lande, Ray Maguire, var han meget ærlig:
"Formatet har ikke været støttet i den grad vi så det være, primært fordi meget af vores energi har været spenderet på PlayStation 3. Og så har det vist sig at UMD-formatet ikke var det mest brillante medie til vores tredjepart samarbejdspartnere."
Alligevel er Ray Maquire tror dog på systemets succes og sagde følgende:
"Jeg mener, at det er et af de formater der stille og roligt bare er vokset, vokset og vokset. Og vi har stor tiltro til formatet dette år, der sker en række ting for PSP'en i øjeblikket. Folk leder meget efter de små "snack"-oplevelser og download-siden af formatet vil være en væsentlig del af fremtiden."