Nye amerikanske tariffer kan forøge konsolpriserne med 25%

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-28

Som bekendt er Kina og USA midt i en handelskrig, hvor kun større tariffer introduceres til diverse varer, der i sidste ende resulterer i dyrere produkter for amerikanske, kinesiske og i sidste ende internationale forbrugere. Flere har spekuleret om denne krig også ville gælde for konsolbranchen, og det lader til at ske nu.

Som GameRant kan rapportere udsendte Office of the United States Trade Representative i fredags et dokument, hvor de lister nogle af de produkter importeret fra Kina, der kunne blive udsat for en ny 25% tarif.

Dokumentet beskriver specifikt "video game consoles and machines", som naturligvis vil ramme de nyeste konsoller.

I en meddelelse udleveret til GameDaily siger Entertainment Software Agency, der er en lobbygruppe for spilbranchen følgende:

"The video game industry boasts a trade surplus for the American economy. Tariffs will hurt the American economy, its industries, and its consumers."

Dette sker fordi både PlayStation, Xbox og til en vis grad Nintendo benytter teknologi der er produceret i Kina, og som nu står til at blive yderligere udsat for tariffer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage