Så sker det langt om længe. Efter at have ventet i noget nær år på konkret nyt om Death Stranding, så lader det til at Kojima Productions er ved at gøre sig klar til at vise os mere af det kommende spil. I går udgav de en kort teaser trailer, der bad os om at "Create the Rope", men det var bare opvarmningen.
Studiets officielle Twitter-konto har nu afsløret, at de i morgen d. 29 maj vil fremvise mere af Death Stranding.
"The countdown of #DEATHSTRANDING has started... May 29th.
Create the rope."
Men hvad vil de egentlig vise? De fleste håber på gameplay, men tidligere har Kojima valgt en mere filmisk og tilrettelagt tilgang. Mon han gør det samme igen?