Se Nilfgaard-rustninger i den nye Witcher Netflix-serie

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-29

Vi ved allerede at inden året er omme, så ankommer den længe ventede Netflix-serie baseret på The Witcher-romanerne endelig. At vælge Superman-skuespiller Henry Cavil som Geralt of Rivia har vist sig at være et kontroversielt valg, men det lader til at Netflix tror meget på serien.

Der kan ikke gå alt for længe inden serien får en rigtig trailer, men indtil da har vi et nyt billede, der viser nogle af de rustninger som Nilfgaard-soldater har på i serien.

Nilfgaard er oftest skurke i Witcher-universet, som naturligvis er fyldt med gråzoner, og Redanian Intelligence har nu fået fingrene i to billeder, hvoraf ét lader til at være fra en egentlig scene.

Du kan se billederne herunder. Glæder du dig?

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage