Asus, samt en række andre producenter, har i årevis forsøgt at tilføje mere skærm til din bærbar. Om det så er Apple via en touchbar eller Asus selv via ScreenPad, så handler det om at give forbrugeren mere skærm at arbejde med. Dog er dette forsøg det mest ambitiøse til dato.
Under Computex-messen i Taipei, Taiwan har Asus nemlig løftet sløret for Asus ZenBook Pro Duo og ZenBook Duo, der giver dig 30% mere skærm ved at dedikere topsektionen af dækket til endnu et panel.
Selvom der udvikles dedikeret til software til dette ekstra panel, som blandt andet skal gøre video- og billederedigering nemmere, så er du også helt selv herre over hvad du flytter derned. Eksempelvis er skærmen stor nok til at have en Twitch-udsendelse i den ene side, og et chatprogram i den anden side - og så har du stadig hele 15.6 tommer til at lave andre ting på.
ZenBook Pro Duo kan fås med en ottekernet i9-processor, samt et RTX 2060 og en Intel Optane H10 SSD-harddisk. Selve skærmen et OLED-panel i 4K, og den ekstra skærm i bunden er også i 4K. Priserne forventes at starte omkring de 25.000.