Se mere fra Beyond Good & Evil 2 i næste uge

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-31

Ubisoft har en række store spil i støbeskeen, og det nok mest ambitiøse af dem er nok Beyond Good & Evil 2, der vil slippe spillere løs i en galakse fyldt med planeter, som på egen hånd er fyldt med byer og steder at udforske. Det er en stor opgave for Ubisoft Montpellier, og det lader til at der er meget arbejde foran dem - men vi ser snart mere til spillet.

Vi ved nemlig nu at spillet ikke vil dukke op under E3, da udvikleren har travlt med at få ramt de vigtige milepæle. Men nu ved vi også at spillet i stedet vil blive vist frem under et livestream.

Ubisoft og Montpellier-studiet har afsløret at dette livestream går i luften d. 5 juni kl. 18 dansk tid.

Her vil der blive fremvist gameplay, og studiet vil give os mere konkret viden om spillets diverse bestanddele.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage