Bungie vil afsløre "det næste kapitel" for Destiny 2 i næste uge

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-06-01

For nylig sagde Bungies Community Manager, at de meget snart ville dele mere info om Destiny-seriens fremtid, og de fleste af os antog, at de her ville berøre Destiny 3 for første gang. Men det lader ikke til at være tilfældet - snarere vil de vise os hvordan det næste kapitel af Destiny 2 vil se ud.

Det er blevet afsløret via Twitter, at dette "next chapter" vil blive afsløret via et livestream på torsdag d. 6 juni kl. 19 dansk tid.

Det kunne tænkes at de her refererer til en større udvidelse til spillet, som kunne betyde at ventetiden på en officiel Destiny 3-afsløring er lidt længere end først antaget.

Ønsker du at de fortsætter med Destiny 2, eller mener du det er tid til at få afsløret en 3'er?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage