Udkommer Ghost of Tsushima indenfor et år?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-06-03

For nylig har Death Stranding på overraskende vis fået en udgivelsesdato og udkommer i år, og flere rygter peger også på, at vi snart kommer til at se mere til The Last of Us: Part II, som tilsyneladende udkommer tidligt næste år. Men hvad med den sidste af de PlayStation 4-eksklusiver vi kender til, Ghost of Tsushima?

Noget kunne tyde på at dette vil komme lidt efter The Last of Us: Part II, altså indenfor et års tid. Det siger en bruger på Reddit i hvert fald, som mener at have bevis for at titlen udkommer indenfor 12 måneder.

Brugeren på Reddit bor i England, og pointerer at spillet for nylig blev opdateret med en PEGI-aldersmærkning på 16 år. Han fortæller desuden også, at reglerne i England foreskriver, at et spil med en etableret mærkning udkommer indenfor 12 måneder.

Visse andre brugere har i samme tråd spekuleret om hvorvidt dét betyder at Death Stranding ankommer til efteråret efterfulgt af The Last of Us: Part II i foråret 2020, og til Ghost of Tsushima i sommeren 2020.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage