Ny beviser peger på Final Fantasy VII: Remake-lancering i første halvdel af 2020

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-06-03

Vejen må siges at have været ganske lang for Final Fantasy VII: Remake, der blev afsløret via en kort trailer, og udover et enkelt gameplay-glimt hørte vi stort set ikke mere fra holdet, der i øvrigt skiftede udvikler undervejs, før for nylig. Desuden ved vi at spillet vil spille en stor rolle ved Square Enix' E3-konference, så noget kunne tyde på at de er ved at være parate.

Og ganske rigtigt, GameStop-kæden i Irland har nemlig for nylig opdateret spillets salgsopslag, og her skrevet at spillet ankommer i løber af 2020's to første kvartaler, altså den første halvdel.

Og når ja, de siger også at spillet kommer til Xbox One. Dog blev begge informationer fjernet igen hurtigt. Selve timingen er dog tilsyneladende også blevet bekræftet af Jason Schreier, der skrev via Twitter at vi kan se frem til Cyberpunk 2077, The Last of Us: Part II, Ghost of Tsushima, et nyt FromSoftware-spil, og til sidst Final Fantasy VII: Remake i første halvdel af 2020.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage