Hvis ud slår et smut forbi Xbox Live Arcade fanebladet på din Xbox 360 i dag, skulle du gerne have muligheden for at købe The Dishwasher: Dead Samurai.
Spillet var en af de første til at blive kørt op som et produkt af XNA og Community Games initiativet, men har altså siden dag konverteret så det nu er et fuldblods Xbox Live Arcade spil.
For de som endnu ikke kender til det, er der tale om et særdeles voldsomt 2d action-eventyr, der i bedste God of War stil lader dig indgå i blodige kampe med alskens forskellige slags fjender. Det hele er dog holdt i skitseret tegneserie stil, og ligner mest af alt noget der er tegnet på en notesblok.
Skulle spillet have fanget din interesse kan det købes og hentes til de sædvanlige 800 Microsoft points.