Mortal Kombat vs. DC Universe

Udviklerholdet vil væk fra Midway
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2009-04-06

Det ca. 50 mand stærke Mortal Kombat-hold, der senest har arbejdet på Mortal Kombat vs DC Universe, ligger angiveligt i forhandlinger med andre udgivere om at overtage spilstudiet. Dette bliver højst sandsynligt uden Mortal Kombat-licensen, der ejes af det kriseramte Midway, men det kan betyde, at et af Midways absolut dygtigste hold, fremover udvikler spil for en anden af spilindustriens store udgivere.

Ifølge rygterne skyldes dette ønske om at forlade Midway bl.a. den manglende bonus-udbetaling i forhold til Mortal Kombat vs DC Universe samt håndteringen af Midway, der som bekendt er i store økonomiske vanskeligheder. Midway er dog hurtige til at fortælle, at firmaet som sådan ikke har fastfrosset disse bonus-udbetalinger, men at kreditorerne indtil videre ikke har ønsket at udbetale disse set i lyset af finansproblemerne.

Vi anmelder i de nærmeste dage Mortal Kombat vs. DC Universe, der hvis rygterne taler sandt, kan være det sidste spil i serien fra det nuværende hold.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage