Rainbow Six: Siege var ganske kontroversielt da det udkom, for dette var blandt de første moderne spil, sammen med eksempelvis Star Wars Battlefront, der helt droppede en traditionel singleplayer-kampagne, for at fokusere helt og holdent på multiplayer. For Ubisoft viste det sig at være en succes, så derfor afslører de nu at serien ikke vil gå tilbage til at indeholde en singleplayer-komponent - i hvert fald ikke i traditionel forstand.
I et interview med Daily Star fortæller brandchefen Alexandre Remy, at det er slut med kampagner i Rainbow Six.
"No, no, no. The Rainbow Six solo/singleplayer experience is dead."
Naturligvis satser Ubisoft generelt stadig meget på den narrativt drevne singleplayer-oplevelse via Assassin's Creed, Ghost Recon og Watch Dogs.