I løbet af de seneste par år er der sket et gradvist skift væk fra traditionelle singleplayer-spil. Selv udgivere der før var store fortalere for strukturen, ligesom Bethesda, blander nu deres årlige line-ups med Live Service-projekter. Selvom fremtiden er uvis, så lader én ting til at være sikkert for Sony, de vil aldrig bevæge sig væk fra narrative drevne singleplayer-oplevelser.
Dette slår CEO Jim Ryan fast i et nyt interview med CNET, hvor han siger at spil som Horizon: Zero Dawn og God of War, altså gammeldags singleplayer-oplevelser, aldrig har været bedre fra Sonys side end de er nu.
"We've never had greater success with our own narrative-driven, story-based games than we're having right now. We feel good about that, and it's certainly not a genre of gaming we'll ever walk away from."
Dog slår Ryan fast, at de kigger på Live Service-projekter, men at vi ikke skal forvente dem blive en fast bestanddel i Sonys strategi fremadrettet.