Blizzard lader til at have aflyst spil der har været under udvikling i over to år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-06-07

Som bekendt har det ikke været helt let for Blizzard det seneste stykke tid. De er en del af Activision som har haft et besværligt forhold til deres investorer, som har resulteret i fyrringer og lav morale, og afsløringen af Diablo Immortal sidste år gik ikke helt som forventet.

Dog slår de fast at de arbejder på flere spilprojekter end nogensinde før, men et af disse er tilsyneladende blevet aflyst. I hvert fald siger tidligere Blizzard-ansat David Gibson, der har arbejdet som Senior Animator på Overwatch, at et spil er blevet lukket ned.

Via Twitter Gibson, at spillet sågar nåede at være under udvikling i to år før det blev lukket ned.

"Well, today is my last day at Blizzard. Unfortunately you'll never see what we made over the past 2 years-that's gamedev, but we'll always have Overwatch."

Det virker ikke som om at Gibson er bitter over aflysningen, men det er da ærgerligt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage