DJ Hero i store problemer?

Activision sagsøges af DJ-firma
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2009-04-16

Det er ikke første gang Activision bliver sagsøgt af et firma, og sikkert heller ikke sidste gang, men den seneste af slagsen kan ende med en længere udsættelse af firmaets allerede annoncerede musik-spil DJ Hero - måske i værste fald, at Activision må skrinlægge produktet.

Det er mediefirmaet Genius Products og DJ-udstyrsselskabet Numark Industries, der har sagsøgt Activision og 7 Studios over hvad de betegner som "international indblanding i kontraktmæssige forhold, brud på selvsamme samt misbrug og udnyttelse af selskabets forretningsmæssige hemmeligheder."

Ifølge anklager kontaktede Activision Genius med henblik på at købe deres Scratch-produkt, der allerede var under udvikling, og da Genius ikke ville sælge produktet eller ideen videre, købte Activision i stedet 7 Studios. Anklager hævder nu, at prototypen til deres spil samt forretningshemmelighederne omkring projektet, bliver brugt i Activisions DJ Hero og at begge firmaer samtidig har forsøgt at tilbageholde det oprindelige projekt, således at Genius og Numark ikke havde et produkt, der kunne sendes i handlen.

Activision har endnu ikke svaret igen på anklagerne, men er der en større sag undervejs, så lader det ikke til at DJ Hero lanceres i løbet af efteråret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage