Vores forventninger til Harmonix kommende Beatles spil er efterhånden enorme, og ikke kun glæder vi os til at spille musikken fra et af verdens bedste bands, vi glæder os også til at se hvilke overraskelser Harmonix gemmer på.
En af disse overraskelser skulle dog efter sigende være at det vil være muligt at slutte flere mikrofoner til konsollen på samme tid, for i sammen at kunne synge sig igennem repertoiret, ganske ligesom det rigtige band.
Vi forudser en kæmpe udfordring i at lære at spille guitaren eller trommerne, mens vi synger, men er ikke desto mindre klar på udfordringen.