Necrovision, der foregår under Første Verdenskrig og som indeholder masser af overnaturlige indslag, er blevet nægtet en aldersklassificering af Australia's Office of Film and Literature Classification. Spillet der er udviklet af polske The Farm 51 er ganske enkelt for grafisk udpenslende og ubehageligt.
En talsmand fra Australia's Office of Film and Literature Classification sagde følgende om spillets indhold:
"Skaderne der kan pådrages er detaljerige og inkluderer bl.a. stykker af kød, der rives af kroppene, når der skydes på dem. Ligeledes er detaljegraden høj, når meget synlige skudsår vises frem. Efter døden er indtruffet kan der stadig skydes og slås på kroppene. Det resulterer efterfølgende i blod, afhuggede lemmer og hoveder."
Uden en aldersklassificering kan Necrovision ikke lanceres i Australien.