Grand Theft Auto på NDS

Chinatown Wars er ikke så populært
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2009-04-20

Trods masser af flotte anmeldelser, ikke mindst vores egen her på sitet, så har der slet ikke været så stor rift som Grand Theft Auto: Chinatown Wars, som det ellers var forventet, at der ville være.

I USA havde flere analytikere forud for lanceringen spået om et umiddelbart salgstal på omkring 200.000 til 450.000 soltgte eksemplarer, hvilket stadig er lavt set i forhold til GTA-navnet og ikke mindst antallet af Nintendo DS-maskiner på markedet. Nu viser det sig så, at der på de godt og vel to og en halv uge som spillet har været i handlen, kun er langet godt 89.000 eksemplarer over disken, altså væsentlig færre end først antaget.

Take 2's egne salgsmål kendes endnu ikke, men 89.000 lyder som alt for lidt i den sammenhæng.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage