Det er svært at konkurere med Snake og Metal Gear Solid serien når det kommer til popularitet, og måske derfor er der heller ikke mange der huske Zone of the Enders serien, der i stedet for spionage handlede om gigantiske robotter i konstante kampe.
Zone of the Enders havde dog også Hideo Kojima bag roret, og i hans nyeste Metal Gear Solid Integral podcast, stillede han spørgsmålet "Hvor mange vil egentlig have en efterfølger til Zone of the Enders?". Spørgsmålet blev fulgt op af Konami's Aki Saito, der opfordrede fans til at skrive ind om emnet.
Om dette er den første indikation af den talentfulde spilinstruktørs næste projekt, eller om der bare er tale om en mand der kan lidt at drille sit publikum, er endnu ikke til at bekræfte. En efterfølger ville dog ikke være en dårlig ide i undertegnedes mening, da Zone of the Enders 2 var en aldeles lækkert actionspil.