Rygte: Ubisoft afslører Zelda-lignende spil med kodnavnet "Orpheus" under E3

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-06-08

Ubisoft står til at præsentere en tætpakket pressekonference lige om hjørnet, og vi ved allerede at de vil vise mere fra Ghost Recon: Breakpoint, Watch Dogs Legion og meget, meget mere. Dog er et nyt rygte sluppet ud, som potentielt set kunne vise sig at være meget spændende.

For nylig talte Kotaku-journalisten Jason Schreier om de diverse pressekonference i Split Screen-podcastet, og her fortalte han at Ubisoft vil afsløre en The Legend of Zelda-lignende spilserie som bær kodenavnet "Orpheus".

Åbenbart er denne nye serie særligt inspireret af The Legend of Zelda: Breath of the Wild, og det betyder en stor åben verden og et måske mere tilgængeligt design.

Desuden siger Schreier at Ubisoft kunne løfte sløret for et andet mystisk projekt ved navn "Pioneer". Om ikke andet tyder det på at blive en pakket konference.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage