Man skulle ikke umiddelbart tro at det var teknisk muligt for et spil som The Witcher 3: Wild Hunt at blive klemt ned på Nintendo Switch, men takket være en asiatisk butikskæde, som begyndte at tage imod forudbestillinger tidligere på ugen, så er det kommet på tale.
Mange afskrev det ret hurtigt, men mængden af bevismateriale er vokset hurtigt, og den lader nu til at være god nok.
Først og fremmest samlede stemmeskuespilleren bag Geralt of Rivia, Doug Cockle op på afsløringen via Twitter, og sagde; "Who else wants to see this.... ;)"
Det lyder som en hentydning, men kort efter er Switch-versionen tilsyneladende bekræftet af Eurogamers Tom Phillips, der skrev følgende, også via Twitter:
"Ahead of the, ahem, *totally unexpected* announce of Witcher 3 on Switch next week, here's Digital Foundry on how it can work.
Get ready, Switcher fans..."
Ja, den lader til at være god nok.