Chefen for Sonys markedsføringsafdeling i Amerika Peter Dille, er ikke i tvivl om at piraterne kopierer PSP-spil i stor stil, og han mener, at det er "til at kaste op over". Han siger til Gamasutra, at han ikke et øjeblik er i tvivl om at piraterne snyder Sony for en stor del af deres indtjening. Han sagde bl.a.:
"Jeg er sikker på og det er Sony også, at piraterne frarøver os mange penge i salget af software på PSP'en. Det er ikke godt for os, og det er slet ikke godt for udviklerne. Vi kan sidde og nærstudere data fra de mange BitTorrent-sites på lanceringsdagen for Resistance: Retribution og se hvor mange eksemplarer der downloades ulovligt, og det er til at kaste op over."