Vi har tidligere fortalt at Segas arkadeklassiker Virtual On: Oratorio Tangram (spil nummer to i serien) var på vej til Xbox Live Arcade, og nu har Sega afsløret at spillet allerede vil kunne hentes på onsdag.
Arkadespillet der specielt blandt de japanske spillere opnåede enorm succes, er et slags kampspil hvor kombetanterne er enorme robotter. Arenaerne hvor kampene udspilles, tillader både kamp med skydevåben og nærkamp med diverse lasersværd.
Den opdaterede Xbox Live Arcade version vil naturligvis indeholde online multiplayer, men vil også blive udgivet med en finpudset grafik der skulle få det gamle spil til at funkle i HD.