Filminstruktør Gore Verbinski og Universal Pictures var ellers kommet langt med planerne om en biograffilm bygget på 2K Bostons velkendte Bioshock-spil, men nu lader det til at de er midlertidigt skrinlagt. Grunden skulle ifølge det amerikanske filmsite Variety være, at det kradser i finanserne og at Universal Pictures derfor har bedt Verbinski kigge på budgettet endnu engang.
Ifølge kilder tæt på Variety, så var Verbinski ellers klar til at optage Bioshock-filmen, der har et manus skrevet af John Logon og som skulle filmes i Los Angeles, men da udgifterne til filmen nærmede sig 160 millioner dollar, trak Universal Pictures pludselig i bremsen. En af mulighederne er at optage filmen i f.eks. London for, at tage fordel af det skattefradag, der kommer ved at optage en film udenfor Amerika, og det er dette Verbinski i øjeblikket overvejer.
Imens lægges Bioshock-projektet på is. Lad os håbe, at det ikke ender som Halo.