Bethesda havde ikke bare spil at fremvise ved deres E3-pressekonference, men også ny teknologi. De løftede nemlig sløret for Orion, en ny slags streaming-teknologi, der drastisk forbedrer kvaliteten af streamede oplevelser.
Her taler vi ikke nødvendigvis om en platform der skal være rival til Stadia eller xCloud, men snarere tilføjes til hvert enkelt spil, som så forbedrer oplevelsen på andre platforme. Det vides dog ikke om Bethesda også ønsker at Orion skal være sin egen platform.
Orion er måde streaming kan optimeres som mindsker forsinkelser, og angiveligvis er det 40% hurtigere end andre resultater.
En test af Orion med Doom (fra 2016) vil snart være undervejs, og du kan blive en del af testen ved at melde dig ind i Doom Slayers Club.