Selvom spillere verden over, er mere eller mindre enige om, at Call of Duty: World at War ikke er ligeså godt som Call of Duty 4: Modern Warfare, så kan Treyarch læne sig tilbage og tælle dollarsedlerne. Firmaet nåede nemlig forleden en imponerende milepæl, da den første bane-pakke til Call of Duty: World at War rundede to millioner downloadede eksemplarer.
Treyarchs daglige studieleder Mark Lamia sagde følgende ved annonceringen:
"Det er en kæmpe milepæl og vi er så taknemmelige over den støtte vi har fået fra spillerne, der bliver ved med at spille og nyde spillet."
Bane-pakken kan downloades til både PlayStation 3 og Xbox 360 og indeholder fire nye multiplayerbaner.