Final Fantasy XIII-demoen

Ingen planer for Europa og USA
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2009-05-07

Da vi forleden viste billeder fra demoen af Final Fantasy XIII, der som bekendt ligger på samme Blu-ray skive som animationsfilmen Final Fantasy VII: Advent Children Complete, håbede vi, at denne demo ville finde vej til Europa på et tidspunkt - men det gør den ikke, ikke hvis man skal tro spillets producer Yoshinori Kitase, der forleden blev interviewet af Videogamer.

Final Fantasy VII: Advent Children Complete lanceres nemlig i USA d. 2. juni, og her vil der ikke være mulighed for at smage på Final Fantasy XIII. Kitase sagde dog, at det kunne komme på tale med en download-udgave af demoen, men taget i betragtning, at den fylder 5GB, så bliver virker det ikke helt oplagt, at give verdens mange Final Fantasy-fans adgang til den via bredbåndsforbindelsen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage