Vi kunne for nyligt vise billeder af hvad nogen mente kunne være en ny Slim version af Sony's Playstation 3, mens andre blot så det som værende endnu et sæt hjemmelavede billeder fra ivrige fans.
Der er endnu ikke faldet nogen be- eller afkræftelse af billederne fra Sony selv, men lidt mere benzin bliver der nu hældt på bålet, ved at den populære gadget-side Endgadget nu har modtaget følgende besked fra Sony, efter at have vist billederne på deres side:
"Følgende websider på jeres hjemmeside indeholder nogle klassificerede dokumenter og fotos, som med stor sandsynlighed er blevet frigivet og vist på ulovlig vis."
Brevet fortsætter med at true med retsforfølgelse hvis ikke billederne bliver taget ned af siden, og som repræsentanten fra Endgadget rigtig nok konkluderer plejer så store firmaer ikke at bruge så mange kræfter på sådanne billeder, hvis det ikke er fordi der er noget om sagen.