Hvis navnene Jamie King og Gary Foreman ikke lige siger dig noget behøver du ikke betvivle din spilviden, for de to har indtil videre gemt sig bag det mægtige Rockstar navn som to af firmaets grundlæggere, men ikke længere.
De to har nemlig dannet den nye udvikler 4mm Games, og siger at de har i planerne at udvikle spil til adskillige forskellige platforme. Vi venter spændt på at høre om udviklerens første projekt.