Fotorealisme om 10 - 15 år

Epics Tim Sweeney fortæller
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2009-05-26

Der synes ikke at gå mange uger i mellem at ivrige grafikkortudviklere eller konsoludgivere fortæller os om at fotorealistisk grafik nu er inden for rækkevidde, men sådan hænger det altså ikke helt sammen hvis man spørger Epics teknologigeni Tim Sweeney.

I et interview med Gamasutra fortæller Sweeney i stedet om hvordan han stadig ser at vi først har regnekraften til fotorealisme om 10 - 15 år, men siger at vi selv til den tid vil støde ind i et langt større problem, nemlig den menneskelige natur.

At animere og indfange et menneskes naturlige respons, intelligens og interaktion med andre personer, er et problem der ikke kan løses af regnekraft, og bliver derfor den største opgave at løse ifølge Sweeney.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage