High Voltage Software er en af de udviklere der synes at have skabt deres egen lille niche på Wii, nemlig at lave den slags spil som ellers ikke findes på konsollen, eller sådan lyder det i hvert fald hvis man spørger udvikleren selv.
På trods af at The Conduit stadig ikke er blevet udgivet, har udvikleren nu lige inden E3 offentliggjort to nye spil i udvikling til Wii'en, nemlig Gladiator AD. et voldsomt tredjepersons actionspil, og nu The Grinder.
Sidstnævnte bliver et kooperativt skydespil for op til fire spillere på en gang, hvor fjenderne vil bestå af vampyrer, varulve og alskens andre slags monstre. Er vi de eneste der tænker at Valve's Left 4 Dead må have været en stor inspirationskilde?