Dumme stream, og jeg er forsinket fra start...
19. 47: Tony Hawk: Ride - controlleren vises, kæmpe stor! En nervøs Tony Hawk er der.
19.49: Call of Duty 5: Ny, længere trailer. 11.10.09. understreges igen. Infinity Ward demonstrer spillet - et islandskab, klatring. Grafisk ligner det sig selv, kraftig scripting. Ny maskinpistol med installeret radar - sikke en snegadget! Helvede er lige brudt løs i sneen, og det ser helt afsindigt lækkert ud.
Snescootere giver den gas, og specielt effektive synes de når de kombineres med en maskinpistol.
Nu bliver det offentliggjort at 2 mappacks vil komme eksklusivt på til Xbox 360.
19.58: Square/Enix - Kitase-san og Toriyama-san er lige trådt ind på scenen og snakker nu om Final Fantasy. En demo af Final Fantasy XIII på Xbox 360 vises nu, og ser fantastisk ud. Kampsystemet forklares nu, og her kommer en Summon (Odin) som på kort tid tiver fjenden til støv. Spring 2010 release.
20.03: Alt hvad der kommer nu vil være eksklusivt til Xbox 360 - EPIC træder på scenen! Cliffy!
20.03: Chair er her, Alpha Complex er omdøbt til Shadow Complex - JEG SAGDE DET! Problemer med mikrofonen, men jeg hørte Castlevania nævnt som inspiration. Cliffy tager over og forklarer. Over 10 timers spilletid. Kun på Xbox Live Arcade denne sommer.
20.06: Nyt bilspil fra Big Park -med avatars som chauffører Joy Ride, gratis at download men med microtranactions? Udgives denne vinter.
20.08: Crackdown 2? Crackdown 2! CRACKDOWN 2!!!!!!!
20.09: Left 4 Dead?... huh! Left 4 Dead 2!!! F*ck, rygterne talte sandt.
20.11: Spinter Cell: Conviction traileren vises og Sam ser en smule sur ud... Splinter Cell fans bliver glade! Ubisoft er på scenen for at demonstrere spillet. Sam er forandret, hans datter er død og nogen skal bøde. Han kværker en mand mens han "lokker" ledetråde ud af ham. Sams mange evner bruges nu kun til hans egen fordel, og hvert område kan løses på adskillige forskellige måder. Mørket er igen Sams ven, stealth hele vejen. Konspirationsteorierne er helt fremme i sædet, og Ubisoft ser virkelig ud til at have fat i den lange ende. Eksklusivt til Xbox 360.
20.18. Forza Motorsport 3, ENDELIG! Denne oktober. Og Turn 10 er på scenen for at vise spillet frem - Dan Greenwald. Smukt ser det ud, klippesolid framerate - en vinder i bilspil, 60fps!. 400 biler fra 50 firmaer. Community fokus. Create and upload video - video editor. Mulighederne ser ud til at være mange i video creatoren, men mon ikke det stadig kun er fanatisterne som vil tage den i brug?
20.25: Bungie - Joe Staten. Hvis det her er Halo, har Bungie endelig opdaget at de er skiftet til en ny konsol, og grafikken ser betydelig bedre ud end tidligere. Man spiller "The Rookie" i ODST, 2 new sound-suppressed weapons, samt "visor mode". Pistolen fra det første spil har fået en broder, wuptidoo. Historien fortælles i flashbacks som det er blevet afsløret tidligere. Ny co-op mode "Firefight".
Nyt topsecret projekt fra Bungie: Halo Reach, Fall 2010. Reach-beta kommer med ODST.
20.33: Remedy er her for at vise Alan Wake. Previously on Alan Wake: Alans kommende bog bliver til virkelighed, og hans kone er forsvundet - ikke noget vi ikke har hørt før. Ingame: Alan er på vej ud for at møde Rusty, men "noget" har taget ham, Alan fortæller løbende i tredjeperson. Remedy har tryllet med stemningen og grafikken - se Bungie konsollen kan mere! Rusty må efterhånden formodes at være død, men Alan fortsætter. "Noget" er nu bag ved Alan, og han bliver angrebet af mørke skikkelser. Heldigvis virker pistoler også på mørke, dog knapt så godt som lys der smelter fjenderne. Er det bare mig, eller burde dette være vejen Resident Evil 5 havde taget? Alan skræmmer fjenderne væk med et nødblus, mens Rustys skrig kan høres langt borte. "Noget" er MEGET sur, og vælter nu hele bygningen Alan er i... "Alan Wake up!". Ude Spring 2010.
20.40: Musik kommer til Xbox Live i samarbejde med Last.fm, dog sikkert kun i USA - nå ikke, tilgængelig for alle Xbox Live Gold members senere på året. Netflix demonstreres og SkyTV kommer til UK som alternativ.
Zune Videoservice med tre fordele:
1. HD bliver opgraderet til 1080P.
2. Alle shows kan nydes "instantly".
3. Nye lande får adgang til servicen (18 i alt).
Live Party: TV og Musik kommer til at kunne deles og ses sammen over Xbox Live.
Facebook kommer til Xbox 360 - hvorfor tog det så lang tid Microsoft? Billeder kan ses, beskeder tjekkes og opdateringer sender, det er Facebook... "Facebook Connect" lader alle poste billeder og beskeder direkte fra spillet.
Twitter bliver også en del af Xbox Live - Microsoft elsker dig og dit community.
Begge services kommer "this fall".
20.49: Don Matrick (senior vice president for Xbox 360) kommer nu på scenen. HIDEO!!!!! Microsofts bombe er lige blevet droppet! Metal Gear Solid kommer til Xbox 360! Metal Gear Solid: Rising er lige nu i udvikling til Xbox 360. Kojima "I didn't say anything about Solid Snake", trailer vises med Raiden i hovedrollen. Kojima: "Completely new Metal Gear experience."
20.53: Og her er så motion kameraet i en typisk usigende trailer, hvor hele familien bare ser ud til at have den bedste dag nogensinde - Microsoft elsker Nintendo (og Wolfmother som levere underlægningsmusik). "Project Natal" er kodenavnet for kamera controlleren. Don Matrik har problemer med at time klapningen. Kompatibel med alle solgte Xbox 360.
Steven Spielberg er på scenen for at give sin "nod of approval".
Don Matrik har nu brugt ordet "revolutionary" mere end noget andet menneske.
Kudo, tidligere fra EA og Fight Night, er på scenen for at demonstrere kameraet. Kameraet kan genkende dit ansigt og logger dig derfor ind automatisk. Dashboardet kan kontrolleres ved at vifte løs med armene. "Ricochet" vises og abigail leger menneskelig bræt fra "Arkanoid" mens hun sparker til bolde og ødelægger en mur foran sig. "This isn't a game where you end up sitting on the couch using some kind of preset wagglecommands" - Nintendo fik lige en sviner fra Kudo.
Et slags tegneprogram vises og ser egentlig meget sjov ud, ikke mindst fordi at det viser sig at kameraet kan indfange mere end en person af gangen. Præcisionen i kameraet ser imponerende ud, og bevægelser fanges imponerende hurtigt.
Peter Molyneux er her for at slutte sig til "Project Natal". Lionhead har leget med kameraet i et par måneder, og drengen "Milo" er resultatet. "Milo" kan genkende ud fra ansigtet samt styrken på personen foran kameraets, stemme. Molyneux har for vane at demonstrere "utrolige" ting, men det her virker næsten for fremtidigt til at være virkelig - selvom man kan spørge sig selv om hvor sjov "Milo" vil være at lege med i længden. Kvinden foran kameraet (Claire) tegner nu et billede og "giver" det til Milo, som tager det ind i hans verden og kan genkende den virkelige tegning. En teknisk demonstration af nærmest uvirkelig slags.
Project Natal og Milo - se det lige her
Don Matrik siger det ret rammende: Xbox 360 er nu hjem for alle de største spilserier, samt de største sociale online services.
Og det var så slutningen på den pressekonference, som må rangere i mellem de mest imponerende jeg nogensinde har fulgt af slagsen - hold da op Microsoft er kommet til E3 for at slå sig fast, og Sony og Nintendo skal godt nok hænge i for at følge med.
Jeg er øm i hænderne og takker af for denne gang - håber i synes det var ligeså spændene som jeg.