Det kan ikke siges at have været den bedst gemte hemmelighed, men på Microsofts pressekonference blev det endelig offentliggjort at arbejdet på Forza 3 er godt i gang. Faktisk står spillet til udgivelse allerede i Oktober, og Turn 10 lover det mest indholdsrige bilspil nogensinde.

400 biler og 100 baner med fotorealistisk grafik er bare starten. Der loves flere muligheder for at justere sværhedsgraden, og spillet skulle kunne afpasses hvad enten man vil have ren arcaderæs eller simulation. Desuden skulle bilfysikken være helt ny, hvilket lyder utrolig, eftersom den var højest realistisk i Forza 2.

Denne gang vil bilerne kunne tabe grebet om underlaget hvis man ikke passer på, hvilket kan resultere i voldsomme ulykker. Skadesmodellen for hver bil er derfor blevet opgradet kraftigt, og stumper og stykker vil flyve ud over banen hvis du skulle sætte bilen i muren. Alt ruller desuden over skærmen med 60 billeder i sekundet, hvilket er livsvigtigt for fartfornemmelsen i ethvert bilspil.
Forza 3 vil i endnu højere grad satse på udvidelsen af comunity-delen, hvilket var et enormt aspekt af det sidste spil i serien, med tusindvis af brugere der malede egne biler. I det nye spil vil man kunne optage og dele videoer i en decideret video-editor, hvilket blev demonstreret under pressekonferencen med noget lignende en bilreklame.
<bild></bild>
Vores forventninger til Forza 3 er enorme, og selvom serien stadig ikke nyder samme navnegenkendelse som Gran Turismo, har den siden det sidste afsnit været den største udfordrer til genrens trone. Vi glæder os til Oktober.
<bild></bild>