James Camerons (The Abyss, Terminator 2, Aliens) kommende film Avatar, er naturligvis også godt i gang med at blive til spil. Avatar: The Game blev derfor vist på Ubisoft pressekonference, hvor det blev fortalt at spillet kommer til at foregå på den fremmede planet Pandora. Her kommer spilleren ikke kun til at møde en masse underlige dyr, men også planetens oprindelige beboere Na'vi.
En krig mellem menneskene og Na'vi udbryder nærmest selvfølgeligt, og at vinde kampen om Pandora bliver hurtigt din opgave.
Avatar: The Game skal udkomme i efteråret og vi har lidt nye billeder klar lige her.