Præsentationen af Watch Dogs Legion havde under Ubisofts E3-præsentation fokus på densitet og dybde snarere end verdens størrelse, alligevel slår Ubisoft fast at deres udgave af London er ret stor. Deres første fokus er dog at skabe karakterer i denne verden der er værd at høre på, men ønsker du at udforske, så lader det til at der er meget at se.
I et interview med GameSpot (via OnlySP) fortæller producer Sean Crooks at de ydre områder at spillets verden er Camden, som er den nordlige barriere.
Her strækker spillet sig hele vejen til Shoreditch i øst, samt Tower Hamlets, Canary Wharf og Isle of Dogs. Sydpå kan man følge floden til Brixton, og ude på vestpå kan nå Buckingham Palace.
Selvom Crooks ikke giver en præcis beskrivelse af størrelsen, så betyder denne detaljerede gennemgang at flere fans har estimeret at verdenen bliver over 90 kvadratkilometer, som ville spillets verden til større end hele San Andreas i Grand Theft Auto V, der måler mellem 75 og 85 kvadratkilometer.
Du kan se estimat af spillets verden herunder.