Rygte: Også Two-Face og Mad Hatter er med i Batman-filmen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-06-17

Den kommende Batman-film med Robert Pattinson i hovedrollen bliver markant anderledes end andre fortolkninger af karakteren. Instruktør Matt Reeves har beskrevet det som en "noir detective thriller", hvor der er langt mere fokus på Batmans intellekt, snarere end hans fysiske styrke.

Ikke bare det, det lader også til at de går med en mere Arkham-inspireret historie, hvor mange skurke dukker op. Tidligere har Riddler og Catwoman været på tale, men nu er flere sprunget til.

Ifølge en rapport ovre hos DiscussingFilms kigger Warner Bros. efter en skuespiller der skal portrættere Two-Face, og én der skal spille Mad Hatter.

Two-Face skal være 30-40 år gammel, og Mad Hatter 40-50 år.

Skulle det vise sig at være rigtigt, hvem ser du så gerne spille disse?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage