Doom Eternal står til at fortsætte denne moderne genfortolkning af historien, hvor vor Doom Slayer ikke bare skal stoppe helvedet i at overtage Mars, men nu også resten af solsystemet. Men noget tyder på at historien ikke forløses i selve spillet, for allerede nu ved vi at id Software planlægger at lancere ikke en men to store udvidelser.
Som ComicBook skriver er denne nyhed blevet afsløret af spillets Collector's Edition, der via den officielle beskrivelse byder på et "Doom ETERNAL Year One Pass".
Dette giver adgang til de to singleplayer-udvidelser, og den første af disse kommer seks måneder efter lanceringen, og den anden et år efter.
Vi ved naturligvis ikke hvad de handler om, men hold i hvert fald fast i dit eksemplar efter du har gennemført det.