Turbine, der har en del erfaring med online-spil, har netop offentliggjort, at de udsender en udgave af Dungeons & Dragons Online med undertitlen Eberron Unlimited, der vil være helt gratis at spille. Til gengæld vil firmaet så sælge alle andre former for udstyr, ekstra missioner og våben, du som spiller måtte være interesseret i.
Det er også meningen, at Turbine vil lave en VIP-funktion til de interesserede, hvor man betaler månedligt og dermed får adgang til en masse fordele, her i blandt en server, der glider som en varm kniv gennem koldt smør. Eberron Unlimited lanceres i løbet af sommeren.