Blur virker uinteressant

EA-ansat er ikke bange for at åbne munden
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2009-06-12

Efteråret vil blive præget af bilspil, der med hver deres fokus, vil forsøge at lokke benzin-entusiaster til, men spørger du Electronic Arts Patrick Soderlund, så skal Blur, der som bekendt er under udarbejdelse hos engelske Bizarre Creations, ikke gøre sig de store forhåbninger om spiltid hjemme hos ham. Videogamer mødte ham på messegulvet til en snak om bilspil, og der sagde han bl.a. følgende:

"Lad mig sige det på denne måde, jeg synes Split/Second ser godt ud. Jeg skal helt sikkert hygge mig med det spil. Blur virker til gengæld totalt uinteressant. Jeg forstår slet ikke, hvad der sker med det spil, og det kan du citere mig for."

Og han fortsatte:

"Forza. Jeg er ret sikker på at vi har et bedre spil end dem, og udfra den snak jeg har haft med pressen og nomineringerne, så er det helt tydeligt. Så jeg er egentlig glad for at de tror på deres produkt, men jeg tror mindst ligeså meget på vores produkt, som de gør på deres."

Billederne nedenfor er fra Blur, spillet som Patrick Soderlund i hvert fald ikke skal have snurrende i konsollen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage