Selvom Tingle ikke ligefrem er Link, så har han siden lanceringen af Majora's Mask, haft en eller anden rolle i The Legend of Zelda-spillene - og han er både elsket og hadet. F.eks. var vi ret glade for Freshly Picked Tingle's Rosy Rupeeland, der blev anmeldt af Kristian Troelsen, men sådan er det ikke alle der har det.
Det er derfor også et spørgsmål om det anses som værende en god eller dårlig nyhed, at den lille Tingle muligvis vender tilbage på Nintendo DS senere i år. Ifølge Famitsu sker dette inden udgangen af dette år, og Nintendo har da også åbnet dørene til en teaser-site for projektet, der tilsyneladende afslører mere denne torsdag.
Du kan besøge sitet lige her: Tingle teaser site