Som du måske ved så satte Avatar en verdensrekord tilbage i 2009 som den mest indbringende biograffilm nogensinde med $2.788 milliarder. Det så for en stund dog ud til at Avengers: Endgame ville hente denne rekord, men lige nu er filmen udgået i mange lande, og den sidder på $2.744 milliarder.
Så derfor sætter Disney nu alt ind for at forsøge at tage rekorden, så i de lande hvor filmen er udgået, samt i en række andre større territorier, så bliver filmen nu bragt tilbage.
ScreenRant kan bekræfte at filmen vil få premiere "igen" i weekenden i blandt andet USA, og at den her vil være udstyret med en række slettede scener til slut, samt hvad Kevin Feige kalder en "tribute".
"If you stay and watch the movie, after the credits, there'll be a deleted scene, a little tribute, and a few surprises," siger Feige.
I Danmark er det stadig muligt at se Endgame, så det vides ikke om filmen åbner i flere sale i denne nye version.