Twitter-servicen er blevet utroligt populær - til glæde for nogen og undren fra andre. Servicen der lader dig besvare spørgsmålet "hvad laver du lige nu?" med 140 tegn, kan nu benyttes på en lidt anden måde.
Breadbox 64 er en twitter-client til intet mindre end Commodore 64. Her får du mulighed for at kombinere oldschool retro med det nyeste hit, og dermed bibeholde den gode gamle og trygge fornemmelse af noget velkendt.
Så hvis du synes, at det går lidt for stærkt med at finde på nye smarte kommunikationsmuligheder, og måske endda mener at Twitter, er endnu et tegn på en kommende dommedag, så er det jo godt nyt.
Hvis du vil vide mere, kan du selvfølgelig tage et kig på nedenstående Twitter-link:
https://twitter.com/breadbox64
Imens sukker vi med et overbærende smil.