Ifølge The Behemoth, spilhuset bag Alien Hominid, så er deres seneste projekt Castle Crashers, det spil på Xbox Live Arcade, der har oplevet den hurtigst voksende tilslutning. Således har Castle Crashers nu rundet en million registrerede spillere. Dette kunne Dan Paladin fra The Behemot forleden meddele via firmaets eget site. Han skrev bl.a.:
"Det er rigtigt store nyheder. På mindre end ti måneder siden lanceringen, har jeg oplevet en million af mine nærmeste venner dukke op på Castle Crashers leaderboard."