Little Big Planet har allerede lagt ryg til adskillige kostumer og temaer, nogle gratis, andre til en mindre sum penge - og nu sker det igen. I samarbejde med Sonys filmafdeling, der som bekendt fejrer 25 året for biograffilmen Ghostbusters og ikke mindst udgivelsen af Terminal Realitys Ghostbusters: The Video Game, ser det ud til at Sackboy skal trække i lagenerne og give den som spøgelse.
Indtil videre har Media Molecule kun drillet lidt med et enkelt billede af Sackboy i spøgelseskostume, så vi ved ikke, hvornår indholdet lanceres, om det koster penge eller hvad der evt. også er med i pakken. Men det lyder unægtelig fristende.