Mange store spil kræver at du bruger uhyrlig meget tid på at låse op for karakterer, grej, nye kostumer og alt derimellem, og der findes naturligvis dem der gerne betaler for at springe alt det "hårde arbejde" over. Derfor eksisterer Account Boosting, hvor man betaler og overdrager sin konto til en der så udføre al rugbrødsarbejdet.
Praksissen er ulovlig i Sydkorea, hvor mange af disse "boostere" befinder sig, og takket være en ny lov er det nu blevet endnu mere alvorligt hvis du findes skyldig. Som Daniel Ahmad noterer på Twitter så har den sydkoreanske regering vedtaget en lov til deres "Law on Game Business Development", der gør at straffene i disse sager er blevet meget hårdere.
Findes man skyldig kan se frem til bøder på op til 20 millioner won, altså $17.300, samt fængselsstraf på op til to år.
Der bliver desuden slået hårdere ned på de tjenester der reklamerer med boosting, noget som åbenbart er mere almindeligt i Sydkorea i spil som World of Warcraft og Overwatch.