Vi ved efterhånden lidt om den kommende Batman-film, såsom at det er blevet Robert Pattinson der skal spille en yngre udgave af karakteren, og at filmen vil bytte nærkamp for mere fokus på detektivarbejdet i en mere klassisk noir-fortælling.
Desuden siger adskillige rygter at der bliver et udvalg af skurke, og én af disse kunne meget vel være blevet castet. Batman on Film kan rapportere at Andy Serkis har fået en rolle i den kommende film, og at denne ikke involverer motion capture.
Dette, siger siden, udelukker nogle af de mere monstrøse fjender såsom Clayface eller Killer Croc, men efterlader os med spørgsmålet om hvem Serkis skal spille.
Andy Serkis og instruktør Matt Reeves har naturligvis samarbejdet tidligere på Dawn og War of the Planet of the Apes.