Battlefield 1943 er populært

Og har derfor store serverproblemer
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2009-07-10

Flere af redaktionens Battlefield-tilhængere, har som mange af jer ude bag skærmen, købt Battlefield 1943: Pacific i håbet om at redde Stillehavet fra enten amerikanerne eller japanerne. Men ligesom mange af jer, oplever vi også masser af problemer med at finde en plads på serverne og ikke mindst blive på, når det først er lykkes.

Nu forlyder det fra Major Nelson, at EA godt er klar over problemerne og at firmaet gør alt, hvad det kan, for at stable flere servere på benene. De skriver bl.a. følgende:

"Battlefield 1943 er blevet så godt modtaget og oplever en så stor efterspørgelse, at vi har overgået vores serverkapacitet. Vi ved at mange har svært ved at komme ind, men der er samtidig mange der spiller det og ikke mindst elsker det. Fordi der er så mange mennesker online, så har Digital Illusions og EA arbejdet non stop siden spillet blev lanceret på at åbne så mange nye servere, at vi kan efterkomme antallet af spillere og holde vores community så opdateret som overhovedet muligt."

Du kan læse anmeldelsen af Battlefield 1943: Pacific her på sitet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage